Til 6 personer
En dessert som alle kan lide og som man kan lave lang tid i forvejen.
3 æggehvider
175 g stødt melis
5 dl piskefløde
kaffeekstrakt
1 kop meget stærk kaffe evt. Nescafé
1 kop flormelis
Marengs-bunde: Hviderne piskes meget stive og halvdelen af sukkeret piskes i. Vend forsigtigt resten af sukkeret i. Heraf laves 2 marengs-bunde. Tegn to cirkler efter en tallerken på et stykke bagepapir og bred marengsdejen ud. Bages på ovnens midterstilling ved 140 grader. Når den begynder at gyldne, dæmpes varmen til 100 gr. til den er sprød og slipper papiret.
Cremefyld: Piskefløden piskes tilpas stiv og smages til med kaffe-ekstrakt og evt. mere Nescafé.
Kaffeekstrakt: Flormelisen kommes på en pande, og varmes til det er gyldent, kaffen kommes i og koges ind til en masse. Massen kan opbevares i køleskab på et glas. Massen kan også laves af 3 spsk. karamelsovs, 3 tsk. Nescafé og 2 tsk. vand.
4/5 dele af den færdige cremefyld fordeles jævnt på den ene marengsbund. Den sidste marengsbund lægges oven på og den sidste femtedel af cremen fordeles oven på, hvorefter den pyntes med chokolade-flakes.
Servering: Forårslagkagen kan fryses og tages først ud, så den kan serveres kold (ca. 1 time før servering).
Kilde: Agnete Vinderslev’s gamle opskrifter
Carl la Cour