Kategorier

Flæskerullepølse

1 kg svineslag
1 løg
3 tsk salt
1 tsk friskkværnet peber
1 tsk stødt allerhånde
2 blade husblas

Saltlage:
2 dl vand
300 g groft salt
50 g sukker

Til kogning:
1 suppevisk eller krydderbundt

Tilberedningstid: ca 45 min

Saltning: 1 – 2 døgn

Kogetid: ca 1½ time

Bestil svineslaget i forvejen hos slagteren. Bred slaget ud på et spækbrædt med ydersiden nedad. Puds det af og skær det til, så det bliver nogenlunde lige tyk over det hele. Hvis det er meget tukt, kan det flækkes og bredes helt ud.

Pil løget og hak det meget fint. Bland krydderierne. Fordel det hakkede løg og krydderiblandingen over hele kødstykket. Herover lægges de to blade husblas. De forhindrer rullepølsen i at skille ad, når den skæres ud. Rul kødet sammen til en fast pølse, som sys hele vejen ned med bomuldsgarn og derefter snøres, også med bomuldsgarn. Lav en saltlage ved at give vandet et opkog med salt og sukker. Når lagen er kølet af, lægges rullepølsen i og får lov at stå og trække 1 – 2 døgn.

Derefter tages den op, lægges i en gryde med frisk vand sammen med en suppevisk eller krydderbuket og koges ca 1½ time for ganske svag varme og under tætsluttende låg.

Lad den færdigkogte rullepølse køle lidt af i kogevandet og tag den så op og læg den i pres, enten i en rigtig rullepølsepresse, hvis de er i besiddelse af en sådan, eller mellem to spækbrædder med et eller andet tungt ovenpå.

Når pølsen er kold, er den klar til at skære til pålæg. Rullepølsen kan sagtens fryses ned og holder sig i op til 3 måneder i dybfryseren.

Kilde: Dansk julemad af Vivi Berendt

Minder om denne opskrift:

Leave a Reply

 

 

 

You can use these HTML tags

<a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <strike> <strong>