Kategorier

ENEBÆRGRYDE MED BAGT KARTOFFELMOS

Der anvendes : Til 4 personer

1 kg. skært svinekød
50 gram smør
6 enebær
½ tsk. tørret rosmarin
1/4 liter piskefløde
2 dl. creme fraiche, 38%
1 tsk. groft salt
friskkværnet peber.
evt. jævning

Kartoffelmos af :
750 gram kartofler
50 gram smør
½ dl. piskefløde
1 dl. hakket hassselnøddekerner (kan undlades)
1 tsk. groft salt
friskkværnet peber.

Fremgangsmåde :
1 : Skær svinekødet i tynde strimler. Lad smørret gyldne i en tykbundet gryde. Del kødet i 2 portioner og brun hver portion for sig.

2 : Læg alt kødet tilbage i gryden. Knus enebær og rosmarin og tilsæt det til kødet. Kom piskefløde, Creme fraiche, salt og peber i, og lad retten småsnurre under låg ved svag varme, ca. 1 time. Smag til og tilsæt kulør. Retten kan evt. jævnes.

3 : Skræl kartoflerne og skær dem i mindre stykker. Kog dem godt møre, ca. 20 minutter. Hæld vandet fra kartoflerne og damp dem tørre. Mos kartoflerne og rør smør og piskefløde i. Pisk æggeblommerne i en ad gangen. Pisk mosen godt igennem. Tilsæt hasselnøddekerner og smag til med salt og peber. Pisk æggehviderne stive, og vend dem forsigtigt i kartoffelmosen. Hæld den i 4-6 smurte portionsforme og bag dem midt i ovnen i ca. 25 minutter ved 225 grader. Server straks.

Kartoffelmosen kan også bages i en smurt souffleform. Bagetid ca. 35 minutter ved 200 grader.

Enebærgryden og den bagte kartoffelmos kan forberedes nogle timer i forvejen og være klar til opvarmning og bagning.

Serveres med kogt broccoli til.

Minder om denne opskrift:

Comments are closed.