4 pers
Efter smag kan man benytte kryddersild i stedet for almindelig hvid sild. Brug kun gammeldags modnede sild, idet de har den bedste smag.
1 sildefilet, hvid marineret, gammeldags modnet
1 lille rødløg
8 store skiver syltet rødbede
Dressing:
3 spsk creme fraiche
2 spsk mayonnaise
1 tsk dijon sennep
friskkværnet salt og peber
1 drys allehånde
Sildefilet’en skæres i små stykker. Rødbede og løg hakkes fint. Alle tre dele blandes i en skål.
Dressing: Creme fraiche, mayonnaise og sennep røres sammen. Dressingen krydres og hældes over sildeblandingen. Det hele blandes godt.
Servering: Pynt med et drys karse. Serveres med hjemmebagt rugbrød og et glas Krone snaps.
Kilde: Anette Moestrup