Kategorier

Schweinefilet “Bachus”

Svinemørbrad m. Riesling + druer – 4 pers.

750 g svinemørbrad
150 g bacon i skiver
2 forårsløg (hakket)
salt
friskkværnet peber
1 kop fløde
½ kop Riesling (samme som serveres til maden)
300 g vindruer – grønne u. kærner (¼ delt)
60 g smør
500 g ærter
frisk persille
2 stk flutes pr. pers. + ca. 150 g. smør (til flutes)
tandstikker

Tilbehør:
varme flutes m. smør / ærter

Ovnen varmes op til 200 C. Sener og fedt skæres fra mørbraden, den vikles med bacon som gøres fast med tandstikkere. Kødet brunes på en pande på alle sider og sættes derefter i en høj gryde ind i ovnen, hvor det steger i 15 min. Mørbranden tages ud og holdes varm. Løgene svitses i grydens resterende fedt. Herefter hældes fløden i gryden og det hele koges ind (reducerer) til det halve. Tilsæt vinen og lad det hele simre på lille blus. – krydres. Bacon tages nu fra mørbraden og skæres i små strimler, hvorefter det sættes til side. Druerne brasseres let i smørret og holdes varme. Mørbraden skæres i 2 cm tykke skiver, inden de lægges på de varme druer. Baconstrimlerne drysses over kødet og til sidst hældes sovsen over. Garneres med friskhakket persille.

Kilde: Ebbe Søndergaard

Minder om denne opskrift:

Comments are closed.