Kategorier

Indisk lammegryde med abrikosris

Indisk, gryderet, ris 4 personer

800 g lammekød fra bov eller kølle
4 dl kokosmælk (2dl kokosmel og ½ l kogende vand)
2 store løg
1-2 spsk olie
4 fed fint hakket hvidløg
1 stk fint hakket ingefær (4cm)
1 tsk salt
Peber
2 dl lammebouillon
2 tsk masala
2-3 tsk majsstivelse

Abrikosris:
1 stort løg
1 spsk olie
240 g basmati- eller parboiled ris
5 dl grønsagsbouillon
1-2 tsk masala
100 g usvovlede, halverede abrikoser

Lammekødet skæres i terninger (3×3 cm). Kokosmelet overhældes med kogende vand. Når blandingen er kold vrides kokosmælken ud gennem et klæde. Løgene skæres i skiver. Svitses i olien med hvidløg og ingefær i 1-2 min. Kødet tilsættes og brunes under omrørning. Kryderes med salt og peber. Kokosmælk og bouillon hældes ved. Simrer under låg, til kødet er mørt, ca. 45-50 min. Retten smages til med masala. Majsstivelsen udrøres i lidt vand og røres i. Koges kort igennem.

Abrikosris: Løget hakkes fint. Svitses i olien uden at tage farve. Risene svitses med et øjeblik. Bouillon, masala og abrikoser røres i. Simrer under låg i 12 min Trækker i ca. 12 min.

Tilbehør: Godt hvedebrød.

Pynt: Ristede mandelflager

Minder om denne opskrift:

Leave a Reply

 

 

 

You can use these HTML tags

<a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <strike> <strong>