Der anvendes : Til 6 personer
200 gram rejer
400 gram torsk, hellefisk eller havkat
2 løg
2 Gulerødder
1 dl. hvidvin
saften af ½ citron
2 ½ dl. piskefløde
2 spsk. hakket frisk basilikum
400 – 500 gram frisk pasta
Fremgangsmåde :
1 : Løgene svitses i halvt olie/smør. Fisken skæres i terninger og tilsættes sammen med rejerne. Steg i ca. 3 minutter.
2 : Hvidvin, citronsaft og fintsnittet gulerødder tilsættes. Simrer i ca. 5 minutter.
3 : Fløden tilsættes sammen med krydderier. Smages til med salt og peber. Saucen blandes i den kogte pasta og pyntes med basilikumblade. Server med lune flüte og kold hvidvin.