Kategorier

Gratinerede æbler

Dessert – Personer: 6

1 kg Æbler
Sukker
1 Stang vanille
1 Bæger creme fraiche
6 Store makroner
25 g Smør
2 dl Piskefløde

Halvdelen af æblerne skrælles, renses for blomst, stilk og kernehus, skæres i mindre stykker og koges til en tyk mos med en ½ stang vanille. Smag mosen til med sukker og rør den afkølede mos op med creme fraiche. Den må ikke blive for tynd. Skræl resten af æblerne, skær dem i halve, fjern blomst, stilk og kernehus. Kog æblerne i en sukkerlage tilsat ½ stang vanille og lad dem løbe af i en sigte. Sukkerlagens sukkerindhold bestemmes af æblernes surhedsgrad og din egen smag. Fordel æblemosen i et ovnfast fad, læg de halve æbler herpå med den runde side opad. Knus makronerne og drys dem over. Dryp med smeltet smør. Bag æblerne ved 225° i 20-30 min. til overfladen er gylden.

Tips: Server æblerne lune med kold flødeskum til.

Tilberedningstid: Ca. 1 time. Bagetid : Ca. 30 min.

Ovntemperatur: 225°

Kilde: Michael Aggerholm, 09 Sep 93

Minder om denne opskrift:

Leave a Reply

 

 

 

You can use these HTML tags

<a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <strike> <strong>