Kategorier

Grapesorbet

1 -2 røde grapefrugt
1½-2 dl sukker
2½ dl mineralvand
1 æggehvide
1 knsp salt

Skrub frugterne godt i lunkent vand. riv skallen af ½-¾ og pres saften fra begge.
Hæld sukker og mineralvand i en gryde og opvarm til sukkeret lige er smeltet. Afkøl derefter i et koldt vandbad. Tilsæt saft og skal og bland godt. Stil det i fryseren i en time.
Pisk æggehviden med saltet til fast skum og vend det forsigtigt i den halvfrosne masse. Sæt den tilbage i fryseren ca. 2 timer. Tag skålen ud og pisk isen godt igennem et par gange undervejs, så iskrystallerne ikke bliver for store.
Dyp evt. serveringsglassene i lidt vand eller citronsaft og derefter i sukker, så der dannes en frossen kant. Ske sorbeten op i fire portionsglas.

Minder om denne opskrift:

Comments are closed.