Kategorier

GÅS, TRADITIONEL JULEGÅS

Der anvendes :
750 gram kastanjer
½ liter hønsebouillon
1 gås på ca. 5-6 kg.
500 gram syrlige æbler
100 gram svesker
1/4 liter kogende vand
salt og peber

Fremgangsmåde :
1 : Ovnen indstilles på 175 grader. Kastanjerne snittes med et kryds i toppen og ristes i ovnen, indtil skallerne springer. Kastanjerne pilles. Bouillonen bringes i kog, og kastanjerne koges heri i ca. 10 minutter. Dryppes af og stilles til afkøling.

2 : Gåsen skylles, tørres og gnides med salt og peber. Æbler skrælles, og deles i kvarte, udkærnes og skæres i skiver. Sveskerne skylles, og duppes tørre og blandes med æbler og kastanjer. Det hele fyldes nu i gåsen, som derefter lukkes.

3 : Gåsen lægges med brystsiden nedad i en bradepande. Kogende vand hældes ved, og gåsen skal nu stege ca. 4 timer. Efter ca. 1 times stegetid, vendes gåsen, og lårene prikkes flere gange, så fedtet kan trænge ud.

4 : Gåsen steger videre i ca. 2 ½ time og dryppes hyppigt med stegeskyen. Efter 3 ½ times stegetid, pensles gåsen hyppigt med koldt vand, for at gøre skindet sprødt.

5 : Gåsen lægges på et fad og hviler 20 minutter i den slukkede ovn. Stegeskyen skummes for så meget fedt som ønskes. Skyen spædes op med kogende vand. Sies nu. Tilsæt så meget vand, at portionen fylder ½ liter og jævn med mel, udrørt i lidt vand. Saucen smages til med salt, peber og sukker.

Serveres med ribsgele, rødkål og brunede kartofler.

Minder om denne opskrift:

Comments are closed.