20 g gær
3 dl vand
1 spsk salt
250 g groft rugmel
250 g hvedemel
2 dl knust, udblødt rug
Gæren smuldres og udrøres med vandet, der er lunet til 35º. Salt, mel og den knuste rug tilsættes og dejen æltes, til den er blank og smidig.
Dejen tildækkes med et fugtigt klæde og hæver 2 timer.
Dejen slås ned og formes til et brød, der lægges i en smurt bageform og efterhæver 45 min.
Brødet pensles med vand og bages ved 250º i ca. 45 min. De sidste 15 min af bagetiden tages brødet ud af formen og bages på pladen, så skorpen bliver sprød.