(8 personer)
4 store pærer
4 dl vand
200 gram sukker
150 gram blød nougat
2 dl piskefløde
mandelflager
Pærerne skrælles, flækkes på langs, kernehuset fjernes og pærerne koges i vand og sukker, til de er møre (eller der anvendes henkogte pærer). Lægges til afdrypning på et fad.
Den bløde nougat kommes i en skål i vandbad.
Flødes piskes stiv, og heri røres lidt efter lidt den bløde smeltet nougat. Denne nougatcreme stilles i køleskabet, og af og til røres der rundt i den.
Cremen fordeles over de halve pærer, der anrettes på portionstallerkner. Drysses med mandelflager.
Server straks.
Tip : Hvis man har en sød tand, kan mængden af nougatcreme forøges.