Tilberedningstid: 20 minutter
1 stor dåse ferskner, 825 g
1 dl sukker
2 kanelstænger
2½ dl sød hvidvin
1 tsk vanillesukker
1-2 spsk orangelikør
kanel til drys
frisk mynte
ristede mandelflager til pynt
Hæld ferskner i en sigte og lad dem dryppe fri for væde. Hæld vin, sukker og kanelstang i en gryde og lad det få et opkog. Tag gryden fra varmen og tilsæt vanillesukker og orangelikør. Læg fersknerne i lagen og lad dem afkæle. Ved servering fordeles ferskner i 4 portionsglas. Drys med stødt kanel og ristede mandelflager og læg en frisk myntekvist ved.Mandlerne ristes gyldne på tør pande og drysses over. Kan serveres med flødeskum eller creme fraiche.