Kategorier

Chilensk majsgratin

Hovedret, chile 6 personer

75 g sultanaer (rosiner)
3 store løg
2 spsk solsikkeolie
800 g hakket kalv og flæsk
1 kop kødbouillon (½-1)
1 tsk salt
Et stænk tabascosauce
1 kg majskerner (dåse)
Lidt salt og sukker
50 g smør
1 spsk hakket persille

Ret tidkrævende.

Forberedelser: 30 minutter i ovnen: 40 minutter

Sultanaer skylles i varmt vand og udblødes i lunkent vand. Løgene pilles og hakkes fint. Olien varmes op, og løgene ristes gyldne heri. Kødet tilsættes, plukkes fra hinanden med en gaffel og brunes let. Lidt bouillon tilsættes, og der smages godt til med salt og tabascosauce. Vandet hældes fra sultanaerne, som derpå blandes med kødet. Kødet fordeles i et smurt, ildfast fad. Ovnen indstilles på 200g. Majskerner hakkes i kødmaskinen, drypper af i en sigte og smages til med salt og sukker. Majspureen lægges over kødet, og smørklatter fordeles over. Retten gratineres i 40 minutter i ovnen. Før serveringen drysses retten med hakket persille.

Tips: Sultanaer kan udelades, men i så fald krydres endnu kraftigere med salt og tabascosauce.

Kilde: Lademanns Nye Kogebøger: “grøntsager”

Minder om denne opskrift:

Comments are closed.