Kødretter 4 personer
1 stor mørbrad – 5 – 600 g; – økologisk smager af mest
Tynde baconskiver
75 g smør
250 g svampe – Kantareller, Karl Johanner eller Østershat
250 g pasta
1 bn bredbladet persille
4 spsk piskefløde
Salt – friskkværnet peber
Afpuds mørbraden for spidser, sener og hinder. ( kødet kan bruges næste dag som hakkekød eller til pariserbøf. ) del mørbraden i fire. Tryk hver bøf let i hånden og læg et par skiver bacon om. Bind dem fast med bomuldstråd eller hold dem sammen med tandstikkere eller kødnåle. Smelt to tredjedele af smørret i en dyb kasserolle og brun bøfferne i to – tre minutter på hver side ved ca. 160°. Smag til med salt og peber. Lad bøfferne hvile, mens svampene svitses. Svits de rengjorte svampe i resten af smørret. Når svampenes saft bliver tyk, er de klar til fordeling over bøfferne. Bring et par kopper letsaltet vand i kog. Dyp persillen et haalvt minut og hiv den over i en skål vand med isterninger. Ryst vandet af efter et halvt minut. Dup yderligere persillen tør med køkkenrulle. Blend persillen med resten af smørret og piskefløden. Vend pastaen i persillecrémen og servér.