Kategorier

Entrecôte med marksvampe og persillesky

6 personer

6 pæne stk entrecôte á 200 g
salt og peber
smør til stegning
et lille glas cognac

Persillesky:
2 dl rødvin
2 finthakkede skalotteløg
4 meget finthakkede marksvampe
7 dl god kraftig oksebouillon
1-2 tsk majsstivelse
salt og peber
4 spsk finthakket bredbladet persille

Tilbehør:
500g markchampignoner
smør til stegning
salt og peber
små ovnstegte kartofler

Til persilleskyen koges vin, skalotteløg og svampe ind til en trediedel, hvorefter bouillonen tilsættes. Kog igennem, og si skyen. Smag til med salt og peber, og jævn med lidt majsstivelse. Stil til side.

Steg svampene i smør, og drys med krydderier. Stil til side.

Drys bøfferne med peber, og steg dem lige inden serveringen i smør et par minutter på hver side afhængig af den ønskede stegning. Flamber med cognac. Tag kødet fra panden, drys lidt med salt, og hold dem varme. Tilsæt stegesaft og persille til skyen, og varm den igennem. Varm svampene igennem, og server bøfferne med skyen og det øvrige tilbehør.

Minder om denne opskrift:

Comments are closed.