Kategorier

Tranebærgelé

Et kønt glas med tranebærgelé er en dejlig gave. Tranebær minder lidt om tyttebær, men er lidt mildere i smagen. de passer godt sammen med mange kødretter ikke mindst retter med vildt.

1 kg tranebær
5 – 6 dl vand
pr. l saft 750 g sukker

Skyl bærrene og kom dem i en gryde med vandet. Bring bærrene i kog og lad dem koge godt møre ved svag varme 20 – 25 min. Hæld tranebærrene i en sigte med et geléklæde og lad saften dryppe fra. Mål saften ned i en ren gryde og tilsæt sukker i forhold til saften. Bring saft og sukker i kog og lad et koge sagte ca. 20 min. eller til De kan tage en geléprøve: Dyp en ske i saften og hold den lodret højt over gryden. Hvis den sidste dråbe bliver hængende på skeen, er geleen klar. Hæld saften på rene glas og dæk med et rent klæde. Bind til når geleen er kold og stiv.

NB: Man behøver ikke at tilsætte konserveringsmiddel til tranebær, da de indeholder benzoesyre, der virker konserverende.

Minder om denne opskrift:

Leave a Reply

 

 

 

You can use these HTML tags

<a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <strike> <strong>