Kategorier

Torskefilet med pikante grønsager

4 personer

2 torskefileter (i alt 600 g)
4 stængler bladselleri
2 gulerødder
15 g smør
½ tsk karry
75-100 g flødeost, f.eks. Philadelphia Light
1 squash
salt
peber
lidt olie til pensling

Tilbehør:
løse ris eller små kartofler med persilledrys.

Rens torskefileterne, og læg dem i et ovnfast fad. Drys med salt og peber. Snit bladsellerien i meget tynde skiver, og riv gulerødderne groft. Smelt smørret, og svits karryen heri. Kom grøntsagerne i, og lad dem simre 5 min. Tag gryden fra varmen, og rør flødeosten i. Fordel blandingen på fisken. Skær squashen i meget tynde skiver og læg dem taglagt på fisken som skæl. Pensl med olie, og drys med salt.
Sæt fadet midt i en varm ovn ved 200° i 20-30 min. Let på et par af “skællene”, og se om fisken er hvid og fast.

Kilde: Levnedsmiddelstyrelsen: “Let Nok”, 1994 – Susanne Palmqvist

Minder om denne opskrift:

1 comment to Torskefilet med pikante grønsager

  • thomas

    hej lige hvad jeg har ledt efter

    syntes det er en god side lige hvad jeg kan bruge
    har ikke prøvet en op skrift i nu men glæder mig

    m.v.h. Thomas

Leave a Reply

 

 

 

You can use these HTML tags

<a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <strike> <strong>