Kategorier

Struds med æble, appelsin og nødder

(4 pers.)

1 strudsesteg ca. 800 g
salt og peber
2 stk. olie
1 dl friskpresset appelsinsaft
1 dl bouillon
3 dl the, helst lavet af kraftig the
3 spsk. portvin eller madeira
40 g hasselnøddekerner
1 dl mælk
1 grønt æble i tynde skiver ca. 225 g
2 appelsiner i fileter (både uden hinder)
1 spsk. majsstivelse, udrørt med 2 spsk. koldt vand
2 spsk. hakket persille

Tilbehør:
800 g aspargeskartofler
300 g grønne bønner

Dup strudsestegen tør med køkkenrulle. Gnid den med salt og peber. Opvarm olien i en stegegryde og brun stegen på alle sider. Tilsæt appelsinsaft, bouillon, the og evt. portvin og kog under låg ca. 30-35 min., til stegen er svagt rosa. Vend af og til stegen. Et stegetermometer skal vise en centrumstemperatur på 57 grader. Tag stegen op, pak den ind i alufolie og lad den hvile, mens retten gøres færdig. Kog hasselnøddekernerne 5 min. i mælk. Kassér mælken og skyl nødderne i varme vand.

Si og skum skyen og kog den jævn med majsjævningen. Kom hasselnødder, æble og appelsiner i skyen og kog det et par min. Smag til med salt og peber.

Skær stegen i tynde skiver og anret dem på et fad med lidt æbler, nødder og appelsiner på. Læg bønnerne ved og drys med lidt persille. Kom saucen i en sauceskål og drys den med persille

Minder om denne opskrift:

Comments are closed.