Kategorier

Små druetærter

Dej:
100 g mel
25 g sesamkener
75 g smør
25 g sukker
1 lille æg

Fromage:
4 æggeblommer
100 g sukker
1 dl appelsinsaft
3 blade husblas
2½ dl piskefløde
250 g grønne druer uden sten

Bland mel og sesam. Skær det kolde smør i små stykker og kom det i sammen med sukker og æg og ælt det sammen til en ensartet dej. Smør 6 små tærteforme(læg evt. et stykke bagpapir i bunden, så er de nemmere at få op). Beklæd formen med dejen og bag dem på næstnederste rille i ovnen ved 190 grader i ca. 10 minutter, til de er gyldne. Tag dem forsigtigt ud og køl af på en bagrist.

Fromage: Udblød husblasen i iskoldt vand i 3 minutter. Pisk æggeblommerne med sukker til en let og luftig masse. Rør saften i. Vrid husblasen fri for væde og overhæld den med ganske lidt spilkogende vand. Rør til det er smeltet, og rør det i æggemassen. Pisk fløden til skum og vend den forsigtigt i. Fordel fromagen i de kolde tærtebunde. Skyl druerne, flæk dem og læg dem i et smukt mønster på toppen af hver tærte. Desserten må gerne laves færdig nogle timer inden serveringen og skal stå tørt, men ikke i køleskabet.

Minder om denne opskrift:

Leave a Reply

 

 

 

You can use these HTML tags

<a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <strike> <strong>