Kategorier

Skaldyrstærte

(6-8 personer)

250 g mel
½ tsk salt
25 g semuljegryn
175 g koldt dulle i små stykker
1 æg
1 spsk koldt vand

250 g kammuslinger, i tynde skiver, rognen halveret på langs
250 g krabbekød
75 g rejer
1 lille finthk. rød chili
1 fed knust hvidløg
1 spsk grofthk. Estragon
1 tsk st. muskat
3 dl piskefløde
1 let sammenpisket æg
2 spsk citronsaft
1 tsk paprika
salt og peber
citronskiver
estragon

Lav dejen ved at sigte mel og salt ned i en skål. Rør semuljegrynene i og smuldr derefter dullen i med fingrene, til blandingen ligner store brødkrummer. Pisk ægget let sammen med vand og bland det i melet med en kniv, til blandingen hænger sammen.
Saml dejen til en kugle og rul den ud. For en tærteform (25-28 cm.) med dejen og sæt den i køleskabet mindst 30 min.
For med bagepapir og kom tørrede bønner i og bag i forvarmet ovn i 20-25 min ved 200º, til tærten er let gylden. Fjern papir og bønner og køl af på rist.
Kom kammuslinger med rogn i en skål sammen med krabbekø og rejer. Bland chili, hvidløg. Estragon og muskat i. Pisk fløden i en anden skål, til den begynder at blive tyk. Tilsæt det sammenpiskede æg, citronsaft, salt og peber. Bliv ved med at piske, til fløden er tyk. Rør den forsigtigt i skaldyrsblandingen.
Skaldyrsblandingen hældes i den afkølede tærtebund og der drysses med paprika.
Bag tærte midt i den forvarmede ovn i 15-20 min. ved 190º, til fyldet er fast og let brunet. Tærten tages ud og køler lidt af inden den anrettes på fad. Pynt med citronskiver og nogle friske stilke estragon og servér lunken eller ved stuetemperatur men aldrig direkte fra køleskab.

Tip: Kan bages i 8 portionsforme på 10 cm – husk at bruge lidt større mængde kammuslinger, krabbe og rejer. Portionstærterne skal kun bage 15-20 min.

Minder om denne opskrift:

Comments are closed.