Kategorier

Røget makrel som salat med radiser, korn og rucola

4 personer

1 stk røget makrel
ca. 150 g kogt korn, f.eks. bulgur
1 stort bdt purløg
100 g radiser
1 bdt rucolasalat
olivenolie
citronsaft
grov sennep
salt
peber

Læg makrellen på spækbrædtet. Skær et rundt snit fra makrellens nakke og ned til bugen lige bag gællerne. Skær derefter gennem skindet ned langs ryggen, og skær gennem skindet fra bug til hale. Stil makrellen på ryggen og del den i de to fileter. Fjern ben og det brune ved bugen. Pluk makrelkødet i mindre stykker. Hak radiser fint, snit purløget. Vend makrelkødet med kornproduktet, purløg og radiser. Pisk olivenolie og citronsaft sammen i forholdet 2:1 og vend blandingen i salaten. Krydr med salt og peber. Vend grundigt rundt og fordel salaten midt på 4 tallerkener, evt. ved hjælp af en overskåret ketchupbøtte. Pisk olie og citron sammen som før, vend grov sennep i, smag til med salt og peber. Vend rucolasalaten heri og fordel over makrelblandingen på de fire tallerkner.

Kilde: Meyers Køkken

Minder om denne opskrift:

Leave a Reply

 

 

 

You can use these HTML tags

<a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <strike> <strong>