Desserter – Personer: 8
3 spsk smør
125 g hvedemel
1 æg
1 æggeblomme
1 spsk sukker
1 knivspids salt
1/4 l mælk
smør til stegning
Fyld:
400 g blandede friske bær – solbær, hindbær, brombær, blåbær
lynghonning
Grand Marnier
Tilbehør Og pynt:
2 appelsiner
flormelis
evt. vanilleis
Smelt smørret. Rør melet sammen med det hele æg og æggeblommen samt sukker, salt, mælk og smeltet smør. Bag 8 pandekager i smeltet smør på en tykbundet pande. Hold dem varme i ovnen, efterhånden som de bliver bagt.
Fyld: Bærrene svinges på panden i lidt lynghonning tilsat en smule Grand Marnier. Fordel bærrene på de 8 pandekager. Herefter foldes hver pandekage om bærrene som en prangerpung. En appelsinring, let blancheret i sukkerlage, holder nu sammen på pandekagen, som godt kan tåle et par min. i ovnen, inden den drysses med flormelis. Serveres med det samme, evt. ledsaget af en kugle vanilleis.
Kilde: Norsminde Gl. Kro, Malling., Stine Hansen, 06 Sep 93