Kategorier

Poussin med trøffelsauce

6 personer

6 poussiner
smør til stegning
salt og peber

Sauce:
2 dl hvidvin
2 finthakkede skalotteløg
5 dl god fjerkræfond (evt. dåse)
½ dl portvin
25 g smør
majsstivelse til jævning
25 g trøfler (dåse eller glas)
salt og peber

Tilbehør:
letkogt broccoli
små kartofler

Tør poussinerne ud- og indvendig og brun dem i smør. Brun også kartoflerne i smør. Drys poussinerne med salt og peber, læg dem i et fad sammen med kartoflerne og steg begge dele i ovnen ca. 35 minutter.
Til saucen koges hvidvinen ind til en tredjedel med finthakket løg. Tilsæt herefter fond og portvin og lad det koge igennem 4-5 minutter. Si saucen og pisk smørret i. Smag til med krydderier, jævn saucen, og tilsæt strimler af skrællet trøffel og juicen fra trøflerne.
Del poussinerne i bryst og lår og servér på varme tallerkner med saucen og tilbehøret.

Minder om denne opskrift:

Comments are closed.