Kategorier

Pizza med soltørrede tomater, sorte oliven og forårsløg

Hovedret, italiensk 4 personer

Dej:
25 g gær
1½ dl lunkent vand
1 spsk olie
½ tsk salt
60 g fuldkornshvedemel (1 dl)
200 g hvedemel (3 1/3 dl)

Fyld:
5 soltørrede tomater i olie
2 dl italiano Sugo casa (tomatsauce på glas)
20 sorte oliven uden sten
2 bundt forårsløg
1 tsk oregano
100 g revet mild ost

Gæren udrøres i vandet. De øvrige ingredienser tilsættes. Dejen æltes igennem, til den er smidig. Stilles til hævning tildækket et lunt sted ca. 3/4 time. Dejen lægges på et meldrysset bord, og luften trykkes ud med knoerne. Dejen rulles ud til en rund plade ø 25 cm i diameter og lægges på bagepladen. Kanten foldes ind hele vejen rundt. Sugo casa dryppes af i en tætmasket sigte eller i et kaffefilter og fordeles på pizzabunden. Forårsløg koges møre i letsaltet vand og dryppes af. De fordeles på pizzabunden, f.eks. kan man samle den hvide ende på midten og lade den grønne del sno sig ud mod siderne. De tørrede tomater dryppes af, og skæres i tern og fordeles over. Oliven, oregano og ost drysses over. Bages ca. 25 min. ved 200° på midterste ovnribbe.

Tilberedningstid: 1½ time heraf arbejdstid: 40 min

Energi pr. pers: 2190 kilojoule (524 kcal)

Energifordeling: Protein 15% – 19 g kulhydrat 57% – 74 g fedt 28% – 16 g

Minder om denne opskrift:

Comments are closed.