6 personer
6 pærer
saft fra 1 citron
1 dl sukker
100 g bitter chokolade
1 spsk smør
Skræl pærerne forsigtigt, lad stilken sidde tilbage. Dryp med citronsaft over de friskskrællede pærer. Sæt sukker og 1 dl vand til at koge i en lille gryde. Lad de skrællede pærer dampe med i sukkerlagen, ca. 10 min. Tag pærerne op. Lad lagen koge ind mens chokoladen smeltes i vandbad over den. Når chokoladen er smeltet, røres den resterende sukkerlage i chokolademassen, og smørret kommes ved.
Servering: Chokoladesovsen serveres til pærerne eller pærerne dyppes i sovsen før servering. Desserten kan også serveres med et drys hakkede hasselnødder.