Tilbehør, ovnret 4 personer
800 g ensartede store pille-kartofler
2 hele hvidløg
1 dl olivenolie
frisk rosmarin
Aceto balsamico (italiensk balsameddike)
Salt & friskkværnet peber
Skrub kartoflerne og halver dem. Del hvidløgene i fed, men pil dem ikke; bask dem let med den flade side af en kødhammer eller bunden af en kasserolle. Kog en gryde letsaltet vand og kom kartofler og hvidløg i. Skru ned og lad dem koge småt i 10 minutter. Lad dem dryppe af. Kom kartofler og hvidløg i en lille bradepande og vend dem omhyggeligt i olivenolien. Stik lidt rosmarinkviste ved og kværn peber over. Sæt dem i ovnen ved 225° i ca. 20 minutter, til kartoflerne er sprøde og gyldne og hvidløgne bagt. Vend kartofler og hvidløg et par gange. Server retten til alle former for stegt kød og stænk lidt Aceto balsamico over enten fadet eller på tallerkenerne. Hvidløgspurreen får man lettest ud, hvis man stikker gaflen i rodenden og klemmer pureen ud med kniven.