Kategorier

Ovnstegt kylling i rosmarin, hvidløg og kartofler

4 personer

Denne opskrift stammer fra Italien og er en af mine yndlingsretter med kylling. Man behøver ikke sovs til, da der er rigeligt fedtstof ved kartoflerne fra kyllingen og olivenolien.

1 kylling, skåret i 8-10 stykker
1 hvidløg
2-3 kviste frisk rosmarin (eller 1½ tsk tørret)
800 g kartofler, skrællet og skåret i kvarte
1 stort løg
½ dl olivenolie
salt
peber

Tænd ovnen på 225 grader. Skræl kartoflerne og skær dem i kvarte. Skær kyllingen ud i mindre stykker. Del hvidløget i fed uden at pille dem. Tag bladene af rosmarinkvistene – nogle foretrækker også at hakke rosmarinbladene. Hak løget groft eller skær det i ringe. Smør et større fad med olie og kom kyllingestykker, rosmarin, upillede hvidløgsfed, kartofler og løg i fadet. Krydr med salt og peber, hæld olien ud over fadet. Bland alle ingredienserne godt, så de får olie på sig. Steg kyllingefadet i oven i ca. 1 time og 10 minutter. Vend af og til ingredienserne i fad, så kartofler og kylling bliver brune på alle sider.

Server med en Salat til italiensk mad.

Kilde: Antonio Carluccio: En invitation til det italienske køkken – Søren Frimann Trads

Minder om denne opskrift:

Comments are closed.