Kategorier

Middelhavssalat med blæksprutter, muslinger og rejer

Forretter, Skaldyr, Salat, Italiensk – Personer: 4
 
250 g Blæksprutter, evt. frosne
1½ dl Hvidvin
Salt
500 g Friske muslinger el. 1 ds
200 g Kartofler
2 Bøftomater
1 Gul peberfrugt
150 g Pillede rejer
6 Kogte kæmperejer
1 Salathovede

Dressing:
1 spsk Fransk sennep
2 spsk Hvidvinseddike
1 lille Chilipeber
Salt og peber
6 spsk Jomfruolivenolie

Kog blæksprutterne i vin tilsat lidt salt i 25 min. Tag dem op og skær dem i ringe. Skrub muslingerne godt med en stiv grøntsagsbørste under rindende koldt vand. Fjern “skægget” med en skarp kniv, og kassér muslinger, der har åbnet sig og ikke kan bringes til at lukke sig igen ved et rask slag mod køkkenbordet. Kog muslingerne ved stærk varme i ca. 5 min. i den samme vin som blæksprutterne. Ryst gryden godt af og til. Kassér muslinger, som ikke har åbnet sig. Pil muslingerne ud af skallen. Kog kartoflerne og skær dem i terninger Dyp tomaterne et øjeblik i kogende vand, flå dem, skrab kernerne ud og skær også dem i terninger. Skær peberfrugt og salat i strimler. Flæk kæmperejerne og fjern den sorte streng. Bland blæksprutter, muslinger, kartofler, tomater, peberfrugt, salat, rejer og kæmperejer i en skål. Bland 2 spsk af kogelagen med vineddike, fintsnittet chili, sennep, salt, peber og olie. Hæld dressingen over salaten og lad den trække en times tid i køleskabet inden serveringen.

Kilde: Stine Hansen, 08 Jul 93

Minder om denne opskrift:

Leave a Reply

 

 

 

You can use these HTML tags

<a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <strike> <strong>