Kategorier

Mørbradgryde med svampe

6 pers.

2 svinemørbrader
2-3 løg delt i kvarter
1 lille bdt. små forårsløg
½ kg champignoner
3 spsk olie
2 spsk smør
salt og peber
1 kvist timian
3 dl lys bouillon
1-2 dl fløde
250 g bælgede ærter
250 g flåede tomater
cherrytomater

løse ris

Befri mørbraderne for sener og hinder med en lille spids kniv. Skær mørbraderne i 2 cm brede stykker. Tryk dem flade på skærefladen. Lad olie og smør blive varmt i en tykbundet gryde. Brun mørbradbøfferne på begge sider. Tag dem op af gryden og tilsæt løg og champignoner. Lad det snurre sig gyldent. Kom bøfferne tilbage i gryden og krydr med salt og peber. Læg timian ved og tilsæt halvdelen af bouillonen. Lad det snurre 5 min. Kom bøffer, løg og svampe i et halvdybt fad og hold det varmt. Kom resten af bouillonen i sammen med fløden og tilsæt ærterne. Kog igennem ved god varme og smag til med salt og peber. Bland tomaterne i og hæld det hele over bøfferne i fadet.
Server straks efter med løse ris.

Minder om denne opskrift:

Comments are closed.