Kødretter 4 personer
750 g hakket kød
2 spsk eddike ( malt )
2 spsk tomatpuré
1 æg
1 tsk hvidløgssalt
1 spsk olie
3 dl oksebouillon
50 g ingefær kiks
1 spsk mild sennep
Persille – timian
Salt – peber
Hakkekød, eddike, tomatpuré, det piskede æg, krydderurter og hvidløgssalt røres sammen indtil farsen er lind. Så formes den til boller på 3½ cm’s diameter. Varm olien på en pande eller flad kasserolle, stor nok til at rumme alle kødboller på én gang. Steg ca. 5 minutter, til bollerne er lysebrune og hæld så bouillonen ved og lad bollerne simre en halv time. Fisk bollerne op og læg dem på et forvarmet fad. Knus ingefærkiksene og rør dem ud i bouillonen til den er en limd puré. Tilsæt så senneppen og hæv varmen, til saucen bliver tyk og mørk. Smager den for sødt, tilsættes lidt mere sennep og eddike og får et nyt opkog. Saucen hældes over kødbollerne og retten serveres med kartoffelmos, rødkål kogt med et lille løg i skiver og æblestykker. Velegnet til øl.
Kilde: Livsglad mad, Bogan’s forlag.