Kategorier

Julestænger med marcipan

(3 stænger)

Dej:
50 g gær
2 dl kold mælk
2 æg
1 spsk sukker
½ tsk salt
½ tsk kardemomme
200 g smeltet smør
ca. 600 g mel

Marcipanfyld:
150 g Odense Dessert Marcipan, reven Odense Madeira – eller rå marcipan
125 g sukker
125 g blødt smør
75 g rosiner

Pensling og drys:
sammenpisket æg
hakkede mandler eller nøddeflager

Smuldr gæren, tilsæt alle øvrige ingredienser, ælt dejen sammen og lad den hvile, mens fyldes laves. Rør alle ingredienserne til fyldet sammen. Del dejen i tre stykker, der hver rulles ud til ca. 20 x 35 cm. Skær ca. 8-10 snit på skrå i begge sider af den udrullede dej, snittene skal gå knap 1/3 ind på hver side. Bred 1/3 af fyldet på midten af hver stang, flet og læg dem på plader med bagepapir. Pensl med æg, drys hakkede mandler eller nøddeflager på og lad stængerne hæve lunt en god halv time, før de bages gyldne ved 225 grader, ca. 15 minutter.

Kilde: Alt for damerne nr. 49, 1995

Minder om denne opskrift:

Comments are closed.