Kategorier

Italiensk brød

Bagværk, Brød, Italien – Personer: 1

40 g Gær
2 tsk Salt
5 dl Vand
1 spsk Olivenolie
1 tsk Sukker
450 g Pastamel
500 g Pizzamel
 
Kom gær og salt i en skål og rør det sammen (ja, det virker, selv om mange kogebøger skriver, at salt dræber gærcellerne). Tilsæt vandet, olivenolien, sukker og, lidt efter lidt, pastamelet. Gem en håndfuld, som brødet skal drysses med til sidst. Derefter kommes pizzamelet i. Ælt dejen 10-15 min. til den er smidig. Grundighed her er meget vigtigt for et vellykket resultat. Stil derpå dejen til hævning med et vådt viskestykke over i 5-10 timer (jo længere des bedre). Når den er klar, slås dejen ned og formes derpå til et aflangt brød. Lad det efterhæve en times tid. Rids så brødet på langs med et barberblad og tryk det let sammen igen. Pensel med vand, og drys lidt pastamel over brødet. Brødet kan bages efter 2 metoder afhængig af energiforbrug:

Kom det i kold ovn, og sæt temperaturen til 225°. Bag brødet i 35 min. Sluk ovnen og giv det 10 min.s eftervarme i ovnen.
Eller kom brødet i en opvarmet ovn ved 225° og bag det i 35 min.
Når brødet er klart, lyder det hult, når man banker på det. Sæt det på en rist og lad det køle af.

Kilde: Andre Dewald, 14 Aug 93

Minder om denne opskrift:

Leave a Reply

 

 

 

You can use these HTML tags

<a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <strike> <strong>