Kategorier

Havtaske med hjertemuslinger i ingefærsauce

Hovedret, Fisk – Personer: 4

600 g Havtaskefilet u/skind og ben i stykker på 4*4 cm
½ kg Friske hjertemuslinger

Kogelage:
4 dl Fiskebouillon
1 dl Hvidvin
2 Finthakkede skalotteløg

Sauce:
2 Finthakkede skalotteløg
1 ts Friskhakket ingefær
½ dl Vindruekerneolie
3 tb Sojasauce
1 ts Koncentreret tomatpuré
Kogelage fra muslinger/fisk
Salt og peber
Lidt majsstivelse
2 ts Finthakket syltet ingefær
2 tb Sukkerlage fra sylt. ingefær

Tilbehør:
4 Forårsløg
1 Mellemstor courgette
4 Nye gulerødder
Løse ris

Havtaske er en lækker fisk der har konsistens og smag næsten som hummer. Bestil den og muslingerne hos din fiskehandler. Saucen kan naturligvis også bruges til andre fisk og skaldyr. Skrub muslingerne godt og læg dem i rindende koldt vand i en halv time, så sandet bliver skyldet ud af dem. Kog ingredienserne til kogelagen op, og kom muslingerne i. Læg låg på og ryst gryden forsigtigt og kog til alle muslingerne har åbnet sig. Kassér alle ikke åbne muslinger! Si muslingevandet gennem et fintmasket klæde. Tag muslingerne ud af skallerne og stil til side. Si lagen og kog fiskestykkerne i lagen i 2-3 min. Tag dem op og stil til side og hold dem varme. Til saucen svitses skalotteløg og frisk ingefær let i olien. Tilsæt soja, tomatpuré og den siede kogelage. Kog igennem, tilsæt de øvrige ingredienser, smag til og jævn saucen let. Varm fisk, muslingerne og de let kogte grøntsager igennem i saucen og server med løse ris.

Kilde: Andre Dewald, 14 Aug 93

Minder om denne opskrift:

Leave a Reply

 

 

 

You can use these HTML tags

<a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <strike> <strong>