Kategorier

Høne i sennep

Fjerkræ 4 personer

1 høne – 1½ – 2 kg.
2 spsk sennepspulver
1 spsk dijon sennep
2 æggeblommer
2 spsk fløde
150 g rasp
Hvedemel
Majskimolie
Salt – frikkværnet peber

Rengør hønen og dup den tør. Del den i otte stykker og træk skindet af ved hjælp af køkkenrulle. Bland sennep, æggeblommer og fløde i en skål. Fordel rasp og lidt mel på hver sit stykke pergament. Drys salt og peber over hver stykke kød og vend det i melet, dyp det helt i sennepsblandingen og vend det til slut i raspen. Læg kødstykkerne på et fad og stil det i køleskabet i tre – fire timer. Steg kødet på en pande, som kan tage alle stykkerne på én gang. Olien skal stå rigeligt – et par cm’s højde – og ophedes ved lav varme- ca. 150°. Prøv stegetemperaturen ved at kaste en brødkrumme i olien. Syder den, lægges kødstykkerne på panden og steges roligt i et kvarter til tyve minutter. De skal ende med at være sprøde og gyldenbrune. De vendes forsigtigt fra tid til anden med et par skeer, så skorpen forbliver hel. Lad dem dryppe af for fedt et øjeblik før servering.

Kilde: Livsglad mad, Bogan’s forlag.

John Erik Hansen 27-03-1996.

Minder om denne opskrift:

Leave a Reply

 

 

 

You can use these HTML tags

<a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <strike> <strong>