4 portioner
250 g hakket oksekød
8 skalotteløg
2 porrer
4 gulerødder
2 spsk olivenolie
salt
friskkværnet peber
2 spsk mel
1 liter vand
70 g koncentreret tomatpúre
1 laurbærblad
Pil løgene. Skær porrerne i tykke ringe (brug halvdelen af det grønne). Skræl gulerødderne og skær dem i skiver. Begynd med at brune kødet i den varme olie, drys med salt og peber, inden melet drysses på og blandes godt med kødet. Rør vand og tomatpúre sammen og rør det i det brunede kød. Tilsæt laurbærblad, løg, porrer og gulerødder og lad retten komme i kog. Læg låg på og lad det simre i 45 min. Smag til med salt og peber.
Server retten sammen med kartoffelmos.
Kilde: Ude og hjemme – Grethe Pedersen – Frank Larsen