Kategorier

Grønkålssuppe med flæsk

1 stok grønkål
1 kg fersk, gerne letsaltet svinekød, f.eks. bov eller nakke, med ben
2 ltr vand
1 suppevisk
3-4 gulerødder
2 porrer
½ selleri
4 kartofler
2-3 spsk mel
salt, peber
grov sennep
syltede rødbeder
rugbrød

Rib grønkålen, skyl den godt, kom den i rigeligt, kogende letsaltet vand og kog ca. 10 minutter. Hæld kålen i en sigte til afdrypning. Hak derefter kålen fint i en kødhakker eller i hånden. Gør urterne i stand og skær dem i mindre stykker. Kom kødet i en gryde, dæk med vand og bring i kog. Skum grundigt. Kom suppevisken i og tilsæt salt hvis kødet er fersk. Kog 1-2 timer efter kødets art og tykkelse. Kog urterne med de sidste 10-15 minutter. Tag kød, grøntsager og suppevisk op og jævn suppen med meljævning. Kom kålen i suppen og smag den til med salt og peber. Kom grøntsagerne i. Skær kødet i skiver og server til suppen sammen med sennep, groft salt, syltede rødbeder og groft rugbrød.

Kilde: Meyers Køkken

Minder om denne opskrift:

Comments are closed.