Kategorier

Græske kødboller med yoghurtsalat

Hovedret, Lam, Græsk – Personer: 4

Kødboller:
3/4 kg hakket lammekød
2 finthakkede løg
2 dl hakket persille
1 tsk salt
½ tsk peber
½ spsk knust spidskommen
1 tsk stødt koriander
olie til stegning

Yoghurtsalat:
½ l yoghurt naturel
1 spsk citronsaft
1 agurk
2 fed knust hvidløg
1 spsk olivenolie
salt og peber

Yoghurtsalaten tilberedes først. Hæld yoghurten i et kaffefilter og lad den dryppe fri for valle, det tager ca. to timer. Kom yoghurten over i en skål og rør den med olie, citronsaft, knust hvidløg, salt og peber. Riv agurken groft og tryk den fri for væde inden den blandes med yoghurten. Alle ingredienserne til kødbollerne æltes sammen i en skål og formes til runde boller på størrelse med en valnød. Kødbollerne steges på en pande i olie. Serveres med yoghurtsalaten og brød.

Kilde: Andre Dewald, 18 Jun 93

Minder om denne opskrift:

Leave a Reply

 

 

 

You can use these HTML tags

<a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <strike> <strong>