Kategorier

Græskarbrød

1 aflangt eller rundt brød

250-300 g renset græskarkød
3½ tsk groft salt
30 g gær
4 dl lunt vand (37°)
2 tsk rørsukker eller honning
75 g grønne græskarkerner
½ kg grahamsmel

Riv græskarkødet groft, bland det i en skål med 2 tsk salt, og lad det trække i 15 minutter. Derefter presses kødet fri for væde, fx. i et tyndt, skoldet viskestykke, som vrides.
Rør gæren glat med 2 dl af vandet. Tilsæt rørsukker samt et par spsk af det afvejede grahamsmel, og stil blandingen lunt i 15 minutter, så der kommer godt gang i gæren. Tilsæt græskarkød, fint hakkede kerner, de resterende 2 dl vand, resten af melet og 1½ tsk salt.
Dejen skal ikke æltes, kun røres sammen. Hæld den i en smurt form (1¼-1½ liter) og pres den sammen med bagsiden af en ske. Lad brødet hæve lunt i 1-1½ time, til dejen når formens kant. Bag det ved 200° i 65-75 minutter.

Kilde: “Alt om Mad” nr. 3 1995

Minder om denne opskrift:

Comments are closed.