Kategorier

Flamberede mangopandekager med jordbærsauce

4 personer

100 g hvedemel (1½ dl)
3 dl fløde
2 æg
1 spsk flormelis
25 g smeltet smør el. margarine

Fyld:
2 mangofrugter

Jordbærsauce:
250 g frosne jordbær
2 spsk sukker

Flambering:
½ dl cognac

Pandekager: Alle ingredienserne piskes sammen, og bages til 8 pandekager.

Fyld: Mangoerne skæres igennem på langs, den store sten fjernes, og skrællen skæres væk. Frugtkødes skæres i strimler. Pandekagerne rulles om mangokødet og lægges i et ildfast fad.

Sauce: Jordbærrene optøs og pureres i blender eller foodprocessor med sukkeret.

Lige inden serveringen stilles fadet med pandekager i ovnen 5-7 minutter ved 225°. Fadet tages ud, cognac hældes over og antændes. Herefter overhældes pandekagerne med jordbærsauce og serveres.

Minder om denne opskrift:

Comments are closed.