Kategorier

Erik´s Squashkage

20-25 portioner

500 g fintrevet squash
3 tsk salt
100 g mørk chokolade
4 tsk kakao
75 g margarine eller smør
400 g melis
3/4 dl vand
4 store æg
100 g grofthakkede valnøddekerner
125 g rosiner
250 g syltet citrusskal (grapefrugt, appelsin, citron, sukat etc.)
450 g hvedemel
2 tsk natron
1 tsk bagepulver
3 tsk kanel
lidt spiseolie
bagepapir

Rør fintrevet squash og salt sammen i en skål. Lad det stå en halv time. Kom det i sigte og knug vædske af. Chokolade og smør/margarine smeltes ved lav varme i en stor skål. Rør kakao og sukker i. Pisk koldt vand i. Pisk et æg ad gangen i. Rør squash, valnødder, rosiner og hakket, syltet citrusskal i. Bland hvedemel, natron, bagepulver og kanel i en skål. Sigt det ned i skålen med de øvrige ingredienser og rør grundigt. To store kageforme fores med bagepapir, således at papiret når op over kanten af formen (Kagen hæver meget). Pensl papiret med lidt olie. Fordel dejen i de to forme og glat efter. Sæt formene i 170 grader varm ovn på næstnederste rille og bag i en time. Prøv med strikkepind, om de er gennembagt, der må ikke sidde dej på pinden, når den trækkes op. Fortsæt om nødvendigt bagningern, måske en halv time mere. Når kagen er gennembagt, tages den ud af ovnen. Lad den køle af i formen.

Servering: Smager godt i skiver til te eller kaffe. Kan fryses. Holder sig nogle dage i køleskab.

Kilde: Erik Somer

Minder om denne opskrift:

Comments are closed.