Kager – Personer: 20
60 g Kogechokolade eller 1½ spsk Kakao
100 g Smør
200 g Sukker
2 Æg
1 tsk Vanillesukker
60 g Hvedemel
1/3 tsk Bagepulver
100 g Grofthakkede valnøddekerner eller hasselnøddekerner
Hvis man bruger kogechokolade, skal den først smeltes i vandbad.
Smør og sukker røres, til sukkeret er helt opløst i smørret. Æggene og vanillesukkeret tilsættes. Mel, bagepulver og flydende chokolade (eller kakaopulveret) blandes og røres i massen. Nødderne tilsættes. Dejen bredes ud i en lille smurt bradepande i en tykkelse af 2-3 cm. Kagemassen bages i ovnen ved 175° i ca. 25 min. Derefter skal den have lov til at køle lidt af, før den skæres i kvadratiske stykker på omkring 5 cm.
Kilde: Stine Hansen, 05 Oct 93