Kategorier

Beghusets peberbøf med sauterede peberfrugter

4 personer

4 Stykker oksemørbrad á 180 g

Sauce:
1 Løg
1 spsk Madagascar peberkorn, friske – eller i lage
4 dl Piskefløde
1 ts Dijonsennep
Salt

Kartoffel:
4 store Bagekartofler
1 bn Frisk timian
100 g Smør
Salt og peber

Garniture:
5 Julesalat “hoveder”
1 Gul peberfrugt
1 Rød peberfrugt
1 Grøn peberfrugt
Salt og peber
Smør/olie

Bøfferne steges, så de er rosa.
Sauce: Løget hakkes og steges i olie, så det er brunt, fløden hældes på og det koges i ca. 15 minutter. Dette blendes og hældes tibage i en gryde, hvori Dijinsennep og peberkornene er blevet ristet af. Koges igennem og er klar til servering.

Kartoffel: Kartoflerne skrælles og skæres i skiver på ca. 1 mm. Vendes i det smeltede smør, krydres med salt, peber og timian, kommes op i en smurt kokotte eller et fad og bages i ovnen i ca. 45 minutter ved 200°.

Julesalat: Der tages 16 store blade fra, og disse steges i smør og krydres med salt og peber. Resten blancheres i vand i 10 minutter, krydres med salt og peber og sættes i en smurt kokotte eller et fad og bages i 15 minutter ved 200°.

Sauteret peber: Peberfrugterne skæres i tynde strimler og steges i en lille smule olie, til de er møre. Hver bøf anrettes på en rede af julesalatblade, og pebersauteen fordeles udenom. Afslut med saucen, og giv ovnbagt kartoffel og julesalat til. Hertil nydes en amerikansk rødvin, Willow Creek Zinfandel. “En herlig, frisk og fyrig vin på den amerikanske nationaldrue Zinfandel. Spændende krydret og lang, konstant, frugtig smag. Utrolig robust vin, der kan klare både krydderier og tunge saucer”.

Kilde: “Dansk mad og fremmede vine”, fra AMKA Vinimport.

Minder om denne opskrift:

Leave a Reply

 

 

 

You can use these HTML tags

<a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <strike> <strong>