6 personer
Tilberedningstid: 2-3 timer
¾ kg oksefilet eller andet skært okse-/kalve-kød
100 g smør eller margarine
1 lille løg
200 g champignon
tomatpure samt hele tomater (dåsetomater anbefales)
3 dl piskefløde
lidt paprika
salt og peber
Kødet befries for sener og hinder, og udskæres i ret tynde strimler, brunes, optages og drysses med salt og peber. I fedtstoffet svitses det finthakkede løg og de rensede udskårne champignons. Derefter tilsættes tomatpure, piskefløde, paprika og tomater. Kødet blandes i saucen, og det hele koges til kødet er mørt.
Serveres med ris eller kartoffelmos.
