4 personer
6-7 æg
2 dl piskefløde
klippet purløg
smør
salt og peber
ca. 300 g røget ål i velpillede stykker
Æggene piskes let sammen med fløde, salt, peber og nogle spiskefulde purløg. Smør smeltes på panden, æggemassen hældes i og bages, til den begynder at blive stiv. Så stikker De i den og ligesom skubber æggemassen sammen. Når æggemassen er så tyk, at den kan “bære”, lægges ålestykkerne på og ekstra purløg drysses over. Alt varmes under låg.
Serveres med groft rugbrød, smør og sennep.
Kilde: Hüttemeiers Madmagasin