50 g gær
1 liter koldt vand
2 tsk salt
2 spsk olie f.eks. olivenolie
180 g (3 dl) grahamsmel
1,2 kg (2 liter) hvedemel
Rør gæren ud i vandet.
Rør salt og olie i.
Sigt grahamsmelet og to trediedele af hvedemelet i. Ælt dejen igennem med resten af melet. Brødet bliver bedst, hvis dejen er lidt lind.
Lad dejen hæve tildækket til dobbelt størrelse i ca. 2 timer.
Del dejen i to klumper, og form hver klump til et rundt brød på et meldrysset bord. Lad dem efterhæve i 1 time. Snit brødene, og pensl med vand.
Bag brødene – først 15 min. ved 225 grader. Skru så ned til 200 grader, og bag brødene videre i ca. 30 min.
Tip: Pensl det ene brød med olivenolie, og drys med rosmarin.
Servering: I mange lande får man altid brød til det varme måltid. I Frankrig er det flutes, i Sverige knækbrød og i den arabiske verden pitabrød. Server dette brød ved siden af kartofler, ris og pasta. Og glem bare smørret, eller skrab det.
Kilde: Levnedsmiddelstyrelsen: “Let Sovsen, Jensen!”, 1995 – Madskribenterne Marianne Kastberg og Karen Hare