Kategorier

Økonomisk Kødplus-minuskål med Antiprut i Finitokogt Sauce

4 personer

En pragtfuld økonomisk hverdagsret til hele familien. Du generer ingen dagen efter med prutter eller dårlige ånde – stor fedtprocent, faktisk mindst hele 80%!!

Antislank:
Fedtstof: Helst margarine, men smør eller en billig olie går også.
2 dl piskefløde

Muskelplus-minuskål:
1 pakke bacon
1 pakke grisekoteletter

Antiprut:
1 dl finthakket løg (kan udelades, hvis det er for stærkt og for grønt!)
250 gr. champignoner (kan erstattes med champignons på glas, hvis der er for mange fibre i!)
½ kg. løse hvide ris

Finitokogt sauce:
4 tsk paprika
4 tsk koncentreret tomapuré
1 tsk oregano
2 dl bouillon (fra en terning)
salt og peber (helst fint begge dele)

Steg baconskiverne sprøde på panden i fedtstof. Kom et lag paprika over koteletterne og steg dem for fuld skrue på begge sider til de er brune. Tag dem af og læg dem i et fad, der kan gå i ovnen.
Kom løgene på panden og svits dem bløde og brune – hvis der ikke er nok fedtstof på efter at koteletternes fedtbræmme er smeltet, kastes mere fedtstof på panden. Når du har kastet løgene på panden, går du i gang med at rense champignons og hakke dem – bare smid dem på panden, når du er færdig eller føler for det – de kan godt tåle en ordentlig omgang på panden, da der er mange fibre i dem. Hvis du bruger champignons fra glas, skal de ikke have helt så megen varme.
Hæld tomatpuré, oregano og bouillon på panden og kog nogle minutter.
Kom fløden på panden og kog fløden lidt ind (måske 5, 10, ja endda helt ind til 20 minutter for at være på den sikre side.) Rør af og til, så der ikke bliver et cm-tykt sort lag på bunden af gryden. Smag til med meget fint salt og 1 nip stødt peber.
Hæld anti-prut-sovsen over koteletterne i fadet og smæk det hele i ovnen til det er mørt ca. 40 minutter ved 200 grader – kan tåle længere tid, hvis man vil være helt sikker på at løgene er bløde.
Kog hvide ris efter opskriften på posen: Billige poseris er gode, men også hvis du går i indvandrerbutikken og køber basmati-ris til ingen penge, kan du få nogle dejlige klistrede ris uden fibre – se kogetid, vandmængde og hviletid på pakken – gå efter det billige, det fortjener du.
Serveres med hvide løse ris.

Kilde: Inspiration fra “God Mad – let at lave” – Søren Frimann Trads

Minder om denne opskrift:

Comments are closed.