10 – 12 skiver magert stegeflæsk
ca 3/4 kg madæbler
evt. lidt salt og måske en anelse sukker
Tilberedningstid: Ca 45 min
Æblerne skylles, deles og befries for kernehus. Vælg nogle pæne æbler, så de ikke behøver at skrælles, men bare skæres i både. Steg flæsket sprødt på en stegepande eller i ovnen. Hvis flæsket steges på pande, lægges det til afdrypning på køkkenrulle, når det er færdigstegt, mens æblerne steges i flæskefedtet på panden. De skal steges for kraftig varme, og de skal være møre, men de må ikke steges til mos. Hvis de vil stege flæsket i ovnen, lægges skiverne i bradepanden, som sættes midt i en ca 200 garder varm ovn, til flæsket er sprødt. Det tager ca ½ time. Derefter hældes fedtet fra bradepanden over på en stegepande, og heri steges æblerne møre som ovenfor beskrevet. Smag til sidst æblerne til, om de behøver salt. Hvis de har brugt meget sure æbler, kan det være nødvendigt at tilsætte en anelse sukker.
Kilde: Dansk julemad af Vivi Berendt